Skattegrundlag (definition, formel) | Sådan beregnes skattegrundlag? (Eksempler)

Hvad er skattegrundlag?

Skattegrundlag refererer til den samlede indkomst (inklusive løn, indtægter fra investeringer, aktiv osv.), Der kan beskattes af en skattemyndighed og bruges således til at beregne skatteforpligtelser, som den enkelte eller virksomheden skylder. Det fungerer som en samlet base, som skatten kan opkræves på.

Skattegrundformel

Skatteforpligtelsen kommer til ved at multiplicere skattegrundlaget til skatteprocenten. Derfor ville det således være skatteforpligtelsen divideret med skattesatsen.

Skattegrundformel = skattepligt / skattesats

Eksempel på skattegrundlag

Fru Lucia, en forretningskvinde, tjente tilfældigvis $ 20000 sidste år. Ud af dette beløb var $ 15000 skattepligtig.

Lad os nu overveje skatteforpligtelsen under forudsætning af en skattesats på 10%.

Skattepligt = Skattegrundlag * Skattesats

Detaljerne er anført som følger

Derfor kan vi tilbageberegne for at nå frem til skattegrundlaget som skattepligt / skattesats, som nu ville være 15000 (1500 / 0,1)

De vigtigste funktioner i skattegrundlaget

# 1 - Enkelhed

Det er nemt at nå frem til. Alt, hvad man nogensinde skulle gøre, er at overveje nettosummen af ​​alle aktiver eller indtægter, der er skattepligtige. Dette vil således hjælpe regeringen med at fastslå det samlede antal skatteydere og derefter overveje den indkomst, der er skattepligtig. Det ville hjælpe en til at forstå den samlede skat, som regeringen vil have til at tjene med denne enkle metode.

# 2 - Mål for skattepligtig indkomst

Gennem de officielle statistikker indsamlet fra adskillige kilder hjælper det regeringen med at vurdere de samlede indtægter, som den har tendens til at vinde, normalt fra skattepligtig indkomst, ved at se på skattegrundlaget for økonomien som helhed. Dette hjælper landets regering med at fastslå den samlede indkomst, som den således kan generere for det foregående vurderingsår

# 3 - Bred base øger indtægterne

Når en regering beskatter forskellige andre poster på et indirekte grundlag som moms, centralafgift, punktafgift, import og told osv., Ville dens base nu blive bredere. Den forbedrede base ville tjene som kilde til yderligere indtægter for regeringen. Regeringen kan nu kanalisere dette mod produktive formål såsom udvikling af infrastrukturprojekter, sociale og velfærdsudgifter osv. Sådanne aktiviteter vil fremme nationens udvikling.

# 4 - Fungerer som en ansvarlig kilde

Når en regering fortsætter med at etablere sit skattegrundlag, vil dette nu tjene som en ansvarlig indtægtskilde. Disse oplysninger kan nu meget vel indføres i statistiske data, der vil blive kombineret af forskellige agenturer. Disse data tjener således som en pålidelig kilde til at måle det afgiftsbeløb, som et land opkræver for at gøre det muligt at sammenligne det med forskellige andre lande for at fastslå det samlede beløb, der opkræves fra skat.

Ulemper

# 1 - Overvejer ikke Shadow Economy

Der er mange i den ulovlige forretning, såsom stoffer. Disse rapporteres normalt ikke, og der er således ingen skat på dem, alligevel har mellemmændene en tendens til at tjene en formue. Det har en tendens til at gå glip af en sådan indkomst og er ikke inkluderende i skyggen økonomi.

# 2 - Smal base kan hæmme væksten

Hvis et land har tendens til kun at holde beskatning af en kilde som f.eks. Indkomstskat og ikke fortsætter med at overveje beskatning af andre indirekte kilder såsom moms, indsnævres basen nu. Denne indsnævring er et tab af indtægter for regeringen. På grund af tabet af sådanne indtægter reduceres regeringens indkomst, og den er muligvis ikke i stand til at gennemføre udviklingsaktiviteter for økonomiens velfærd, og dette vil hindre væksten

# 3 - Ekskluderer undtagelser og skattefritagelse

Regeringen kan give visse incitamenter til visse sektorer, som fritager dem, der stoler på sådanne erhverv, fritaget for at betale skat. Desuden hjælper forskellige incitamenter og undtagelser, som regeringen har indført, offentligheden med at spare eller investere i disse muligheder for at drage fordel af skattefritagelser. Dette ser dog ud til at være en ulempe for regeringen, da den vil få skattegrundlaget reduceret i en sådan grad, hvilket yderligere reducerer indtægterne til regeringen.

Begrænsninger

  • En måde, hvorpå skattegrundlaget forsinkes, er, at det ikke fortsætter med at overveje undtagelserne og også de indtægter, der er opnået gennem skyggenøkonomien, og derved reducere de samlede indtægter, der ville være tilført staten.
  • Afhængig af regeringens beslutning og skønsbeføjelse med hensyn til, hvad der skal medtages i skattegrundlaget, ville det desuden bestemme den samlede skattepligtige indkomst, der ville blive genereret. Derfor vil basen være begrænset til den beslutning om inklusion, der hviler på regeringen med hensyn til de poster, der skal betragtes som beskatning.

Vigtige punkter

  • Regeringen vil normalt på sin budgetmøde beslutte om skattepladerne og også de forskellige indtægtskilder, som den gerne vil beskatte eller snarere ikke en skat på. Det bliver vigtigt, at man holder sig opdateret i denne henseende for at forstå, hvad der kommer under regeringens samlede skattepligtige indkomstkurv for at bestemme basen.

Konklusion

Skattegrundlag tjener som en vigtig kilde til pålidelig information til måling af den samlede indkomst optjent af en lands regering gennem beskatningsvejen. Det står som en pålidelig regnskabskilde til at generere statistik i denne henseende. Det bliver bydende nødvendigt for regeringen at bestemme basen korrekt for at have effektiv beskatning og derved sikre, at folk hverken bliver overbeskattet eller underbeskattet.