Hvad er Stackelberg-modellen?
Stackelberg-modellen er en ledelsesmodel, der gør det muligt for firmaet, der er dominerende på markedet, at fastsætte sin pris først, og efterfølgende optimerer de efterfølgende virksomheder deres produktion og pris. Det blev formuleret af Heinrich Von Stackelberg i 1934.
Lad os med enkle ord antage et marked med tre spillere - A, B og C. Hvis A er den dominerende kraft, vil den først sætte prisen på produktet op. Virksomhederne B og C vil følge prisfastsættelsen og vil derfor justere deres produktionsgrundlag for udbud og efterspørgsel.
Antagelser i Stackelberg-modellen
- En duopolist kan tilstrækkeligt anerkende markedskonkurrence til at være baseret på Cournot-modellen
- Hvert firma sigter mod at maksimere sit overskud baseret på forventningen om, at dets konkurrenters beslutninger ikke vil blive påvirket af dets produktion.
- Det forudsætter perfekt information til alle spillere på markedet
- Bemærk: En underliggende antagelse med Cournot-modellen er, at de opererende virksomheder ikke kan samarbejde og skal søge at maksimere overskuddet baseret på deres rivalers beslutninger.
Imidlertid har modeller som Stackelberg, Cournot og Bertrand antagelser, der ikke altid gælder i virkelige markeder. Mens et firma måske vælger at følge Stackelberg-principperne, skaber den anden muligvis ikke en situation med kompleksitet.
Stackelberg-model trin for trin-beregninger
Følgende trin kan hjælpe med at løse et grundlæggende problem baseret på Stackelberg-modellen:
- Trin 1: Skriv efterspørgselsfunktionen på markedet.
- Trin 2: Skriv omkostningsfunktionerne for både firmaets A og B på markedet.
- Trin 3: De individuelle reaktionsfunktioner i duopolet findes ved at tage de delvise derivater af profitfunktionen.
- Trin 4: Antag firma A som leder, opnå profitmaksimeringsligning for firma A, der erstatter firma B's profitfunktion i firma A-ligning.
- Trin 5: Løs for firma B som tilhænger.
Mulige scenarier af Stackelberg-modellen
Følgende omstændigheder er mulige, hvis to virksomheder A og B deltager i en duopolistisk konkurrence:
- Firma A vælger at være leder, og B vil være tilhænger
- Firma B vælger at være leder og A ønsker at være tilhænger
- Både A og B vil være lederne
- Både A og B vælger at være tilhængere
Takeaways
- Det er klart, at de to første scenarier vil resultere i ligevægtstilstand efter et tidsforløb, hvor profitmaksimeringsfunktionerne vil fungere som bestemmende faktorer.
- I tilfælde 3 vil der opstå en krigsførelsessituation, da ligevægt vil være vanskelig at fastslå. Det kan forventes, at en sådan loggerhead-holdning kun kan elimineres, hvis der er en kollision eller fiasko af det svagere firma, der fører til monopol på markedet.
- Endelig, i tilfælde 4, vil forventningerne til fortjenstmaksimering ikke holde, og de skal revidere det. Dette giver anledning til Cournot-tilstanden.
Yderligere bemærkning
- Da Stackelberg-modellen følger et sekventielt bevægelsesmønster og ikke samtidig, kan det siges, at den leder, der naturligvis har førstegangsfordelen, tager kontrol over output og dermed prisindstilling.
- Efter ovenstående argument har de virksomheder, der følger Stackelberg-lederen, en mindre markedsandel og fortjenstmargener.
Grafisk forståelse af Stackelberg
En vigtig oprindelse af denne model er, at en af Stackelberg-lederne producerer mere output, end den ville have produceret under Cournot-ligevægten. Tilsvarende producerer tilhængeren i Stackelberg-modellen mindre output end i Cournot-modellen. For at demonstrere dette skal du se på den grafiske gengivelse nedenfor:
Antages det, at x-aksen repræsenterer produktionen af firma A og y-aksen til produktion af firma B. Mængderne Qc og Qs angiver et ligevægtspunkt for henholdsvis Cournot og Stackelberg-forhold.
Hvis firma A antager sig selv som Stackelberg-lederen og B som tilhænger, vil den producere Qa '-mængde. Som følge heraf følger firma B med Qb ', som er det bedste det kan maksimere op til. Bemærk, at Qs er Stackelberg-ligevægtspunktet, hvor firmaet A producerer mere end hvad det kunne producere ved Qc, hvilket er Courton-ligevægtspunktet.
Tilsvarende, når firma B følger efter at firma A har taget outputbeslutning, producerer firma B meget mindre end hvad det kunne have haft, hvis det havde været et Courton-spil.
Stackelberg vs andre modeller
Sammenligning af Stackelberg-modellen med de andre modeller:
Ligheden med Cournot-modellen
- Begge modeller antager, at mængden er grundlaget for konkurrencen.
- Begge modeller antager homogenitet af produkter i modsætning til Bertrand-modellen, som også inkluderer teori om differentierede produkter.
Konklusion
Stackelberg-modellen er fortsat en vigtig strategisk model inden for økonomi. Denne model er nyttig for et firma, når det realiserer udsigterne til rentabilitet i henhold til first-mover-fordelkonceptet. Et praktisk eksempel, hvor ledere viser engagement i det første træk, er kapacitetsudvidelse. Det antages, at handlingen ikke kan fortrydes. I princippet er Stackelberg-strategien vigtig, hvor den første bevægelse, lederen, handler uanset hvad den tilhængers handling vil være.